Der er dårligt nyt til millioner af tyske pendlere. Ansatte ved de tyske jernbaner strejker tirsdag morgen, og det ventes at medføre aflyste tog over hele landet.
- På landsplan kan man vente betydelige forstyrrelser på hele jernbanenettet, meddeler fagforeningerne Transnet og GDBA.
Arbejdsnedlæggelsen, der vil vare to timer, vil berøre både den statsejede Deutsche Bahn og privatbaner.
Det er ikke umiddelbart oplyst, præcis hvilket tidspunkt strejken indledes, eller hvilke regioner, der vil være hårdest ramt.
Baggrunden for arbejdsnedlæggelsen er fastlåste forhandlinger med seks store konkurrenter til Deutsche Bahn om ensartede lønstandarder i hele branchen.
- Vi kan ikke tillade, at kolleger får op mod 20 procent mindre i løn for det samme arbejde, siger fagforeningerne i deres fælles pressemeddelelse.
Selv om totimersstrejken tirsdag er af begrænset varighed, kan den blive udvidet i de kommende uger, hvis der ikke findes en løsning på lønforskellene, advarer fagforeningerne. I så fald er flere strejker "uundgåelige".
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker