Togstrejke skaber kaos i London
Kørselskonceptet Uber har gang i butikken, mens en togstrejke lammer undergrundsbanen i London.
Overfyldte undergrundsstationer og lange køer til busser og taxaer. Trafikken torsdag i London minder mest af alt om kaos, efter at en omfattende togstrejke har lammet byens undergrundsbane.
Strejken skyldes uenigheder om lønninger og planer om, at undergrundsbanen kaldet The Tube skal køre hele natten i weekenderne fra september.
Umiddelbart løber strejken kun over 24 timer, men Transportation for London (TfL) advarer om, at problemerne i trafikken kan fortsætte fredag.
Alt imens har det omstridte kørselskoncept Uber kronede dage. Firmaet skriver på Twitter, at efterspørgslen på kørsel er enorm.
Tjenesten Uber er en service, der etablerer forbindelse mellem private bilister uden taxalicens og kunder, som skal samme vej - eller blot ønsker at tjene penge.
Transport for London har indsat 200 ekstra busser og samtidig opfordrer man rejsende til at benytte alternative muligheder.
- Indbyggere i London, der ejer en cykel, opfordres til at køre på arbejde, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned