Togulykke ved Buenos Aires koster mindst tre livet

Et togsammenstød 30 kilometer vest for Argentinas hovedstad, Buenos Aires, har kostet mindst tre mennesker livet og kvæstet 70.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser rådhuset i Moron, hvor ulykken skete.

- For øjeblikket har vi oplysninger om tre dødsfald og mindst 70 sårede mennesker, og det er de foreløbige tal, siger den ansvarlige i kommunen for redningsindsatsen.

Ulykken skete, da et passagertog bragede op i et andet tog, der holdt stille.

Kollisionen er sket på jernbanelinjen Sarmiento, som forbinder de vestlige forstæder med Buenos Aires bymidte.

Det var på denne strækning, at en af de værste togulykker i Argentina skete i februar 2011.

Den kostede 51 mennesker livet, mens over 700 blev kvæstet.

/ritzau/AFP