Toiletproblemer tvinger astronauter i bleer på vej mod Jorden
Sådan så det ud, da de fire astronauter blev sendt afsted mod Den Internationale Rumstation 23. april. Foto: Nasa Tv/Reuters
Nasa Tv/Reuters
Astronauters hjemrejse fra rumstation er blevet udskudt flere gange. Nu er de også stødt på toiletproblemer.
Fire astronauter, der står til at skulle forlade Den Internationale Rumstation (ISS) denne weekend, er nødsaget til at bruge bleer på hjemturen.
Det skyldes, at toilettet i deres rumkapsel er gået i stykker. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Astronauten Megan McArthur beskriver situationen som langtfra optimal, men stadig overskuelig.
- At flyve i rummet byder på mange små udfordringer. Det her er blot endnu en, som vi støder på og tager os af i vores mission. Så vi er ikke bekymrede, siger hun ifølge AP.
Turen hjem fra rumstationen kan tage op til 20 timer.
Beslutningen om, hvornår de fire astronauter skal sendes tilbage til Jorden, er blevet udskudt flere gange.
Det skyldes både dårligt vejr og et sundhedsrelateret problem hos en af besætningsmedlemmerne, som ikke er nærmere uddybet.
Den franske astronaut Thomas Pesquet siger, at de sidste seks måneder på rumstationen har været intense.
Astronauterne har gennemført flere rumvandringer for at forbedre stationens elnet.
Udover Megan McArthur og Thomas Pesquet står også amerikanske Shane Kimbrough og japanske Akihiko Hoshide til at vende tilbage.
De fire blev sendt til rumstationen 23. april. Deres rumkapsel er godkendt til at være i rummet i maksimalt 210 dage. Fredag var deres 196. dag i rummet.
En amerikaner og to russere vil blive på rumstationen efter de fire astronauters afgang.
Det mest optimale ville ifølge den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, have været, hvis afløserne ankom først, og de andre tog hjem efter for at dele tips om at leve i rummet.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker