Toldunion er en af knasterne på brexit-møde med Labour
Brexit-modstandere demonstrerer uden for parlamentet i London mandag, mens regeringen og Labour forsøger at finde en vej frem. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Regeringen vil ridse et muligt brexit-kompromis op for Labour, der stadig klager over, at May ikke rykker sig.
Den britiske premierminister, Theresa May, arbejder mandag på at få oppositionspartiet Labour med på en brexitaftale.
Indsatsen kommer to dage inden det krisemøde i EU, hvor May ventes at bede om yderligere en udskydelse, så briterne ikke skal forlade unionen allerede på fredag den 12. april.
May og Labour er fortsat ikke enige om, hvorvidt en toldunion eller en bekræftende folkeafstemning skal være en del af en kompromisaftale, der kan få Labour til at støtte en brexitaftale.
Men indtil videre har Mays regering ikke givet Labour nogen af de indrømmelser, partiet gerne vil have, siger partileder Jeremy Corbyn.
- Problemet er, at regeringen tilsyneladende ikke viger fra sine oprindelige røde linjer, siger Corbyn efter mødet med regeringen.
Han tilføjer, at de vil mødes igen tirsdag.
- Jeg har foreslået en toldunion med EU, adgang til markedet og især beskyttelse af forbrugernes rettigheder, miljøet og arbejdstagere, men indtil videre har vi ikke fået nogen løfter på de områder, siger han.
Labours forhandlere har også tidligere klaget over, at May ikke vil afvige fra de røde linjer, som hun satte for mere end to år siden om brexit.
Det gælder for eksempel et nej til britisk deltagelse i EU's toldunion. Fortsat deltagelse i toldunionen er et nøglekrav fra Labour.
Oppositionspartiets brexitordfører, Keir Starmer, sagde tidligere mandag, at Mays regering indtil videre ikke har rokket sig.
- Både vi og regeringen er gået til sagen med den indstilling, at vi skal forsøge at finde en vej fremad. Den har vi ikke fundet endnu. Vi vil fortsat prøve, siger Starmer.
- Bolden er på regeringens banehalvdel nu. Vi må se, hvad de kommer tilbage med, og når de gør det, må vi sammen tage stilling til det, siger han.
Nogle af Mays ministre er indkaldt til møde på hendes kontor for at få en briefing om brexit-udspillet til Labour. Det sker klokken 18 dansk tid, skriver Telegraph-redaktøren på Twitter
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned