Tomhændet EU-forhandler må skuffe ministre i brexit-proces
Intense forhandlinger med Storbritannien om brexit fortsætter, siger EU's chefforhandler om brexit, Michel Barnier, som mandag morgen informerede EU-landene om forhandlingerne. Flere minidre havde før weekenden troet på et gennembrud. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
John Thys/Ritzau Scanpix
Intense forhandlinger om brexit fortsætter, og EU-landene står fortsat sammen, bekræfter EU-minister.
Ministre fra flere EU-lande talte før weekenden om udsigten til et reelt gennembrud i forhandlingerne om skilsmissen mellem Storbritannien og EU.
Det gennembrud lader vente på sig, mens den britiske premierminister, Theresa May, de seneste dage er kommet under stort pres fra partifæller og sit nordirske støtteparti (DUP).
EU's chefforhandler i brexitprocessen, Michel Barnier, havde ingen aftale med til EU-landenes europa- og udenrigsministre mandag morgen.
De "intense forhandlinger" fortsætter, er beskeden fra den franske forhandler.
Det fremgår af en skriftlig besked fra EU's ministerråd, at man fortsat søger en løsning, så et fælles mål om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland kan sikres.
De 27 EU-lande, der bliver tilbage, når briterne forlader unionen, står sammen, siger EU-minister Gernot Blümel fra Østrig, som aktuelt har formandskabet i EU.
- I disse afsluttende faser af forhandlingerne har ministrene igen vist, at vi er fast besluttede på at stå sammen i EU27. Vi har bekræftet vores støtte til forhandleren, siger Gernot Blümel.
På mødet bekræftede EU-landene hinanden i, at de skal forberede sig på, hvis det ikke lykkes at blive enige med Storbritannien om en aftale. Briterne forlader EU med udgangen af marts næste år.
May leder et regeringsmøde tirsdag. Forventningen har været, at hun vil præsentere et udspil til en aftale.
Men premierministeren oplever stigende pres fra sine konservative partifæller og fra det nordirske støtteparti, som ikke vil acceptere en nødløsning, hvor Nordirland kan ende med at forblive under EU's toldregler.
DUP vil stemme imod en sådan aftale, og det samme vil mange af Mays egne.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker