20 år efter opsendelsen er det slut for en seks ton tung satellit, som Nasa, den amerikanske rumadministration, har brugt til forskningsopgaver i den øvre atmostære.
UARS kaldes satellitten, og den er nu på vej imod Jorden i rasende fart.
Nasa siger på sin hjemmeside, at den ventes at ramme Jorden på fredag den 23. september, men det er umuligt at sige, hvor det sker.
Den kredser om Jorden og gennemfører et kredsløb på halvanden time. På et tidspunkt, og det ventes så at blive fredag, er den så tæt på Jorden, at den kommer ud af kredsløbet.
Nasa mener, at det meste af satellitten vil brænde op i atmosfæren. Men den amerikanske tv-station ABC siger, at 26 dele ifølge Nasa vil overleve. De vejer tilsammen et ton, og de rammer Jorden med voldsom fart.
Og hvor stor er risikoen så for, at en af delene rammer ned i hovedet på et menneske?
- Den er én til 3200, siger Nasa-videnskabsmanden Nick Johnson til ABC.
Nasa siger, at det får et kort varsel om, hvor vragdelene formentlig vil ramme. Det sker, når satellitten rammer atmosfæren. Så vil det vare omkring to timer, før de overlevende dele rammer Jorden.
Nasa påpeger i øvrigt, at siden rumalderen tog fart i begyndelsen af 1950'erne, er der ingen kendte eksempler på, at mennesker er ramt af skrot fra rummet.
Nasa skriver på sin hjemmeside, at den vil lægge stadig flere opdateringer om satellittens færd på sin hjemmeside, efterhånden som tiden for dens endeligt nærmer sig.
UARS-satellitten blev sendt op om bord på rumfærgen discovery i 1991.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker