Fire brandbiler blev kaldt ud til Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair hjem, da en brandalarm blev sat i gang på grund af røg efter en uheldig omgang hjemmelavet morgenmad.
Tony Blair og hans kone, Cherie, var i gang med at lave morgenmad med ristet brød, da røgalarmen blev aktiveret på parrets landejendom i det sydøstlige England. Huset er på en officiel liste over fredede ejendomme, og brandalarmen var forbundet til den lokale brandstation.
- Det var røg, men ikke nogen brand. Men da Cherie Blair ringede til brandvæsnet for at sige, at det var falsk alarm, var det for sent. De allerede var på vej, siger en talsmand for Tony Blair.
Ifølge brandvæsnet nåede tre af de fire tilkaldte brandvogne frem, hvor de også kunne konstatere, at det var falsk alarm.
- Da de kom frem var der mest af alt tale om brændt toastbrød, som havde sat gang i alarmen, så det var en mindre episode end først frygtet, siger en talsmand for det lokale brandvæsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned