Topaktivist i Venezuela: Diktaturet hindrer besøg i Europa
Lilian Tintori siger, at hun skulle have drøftet den politiske krise i Venezuela med blandt andre Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, men myndighederne i Venezuela forhindrer hende i at rejse ud af landet. Foto: /ritzau/AP/Ariana Cubillos
/ritzau/AP/Ariana Cubillos
Oppositionsaktivist i Venezuela skulle møde en række ledere i Europa, men styret tillader det ikke, siger hun.
En fremtrædende menneskeretsaktivist i Venezuela siger lørdag, at myndighederne i det kriseramte latinamerikanske land har forhindret hende i at rejse til Europa.
Lilian Tintori, der er gift med den fængslede oppositionsleder Leopold Lopez, skulle lørdag være rejst til Europa.
Ifølge Tintori var det planen, at hun skulle mødes med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den britiske premierminister, Theresa May, og flere andre ledere.
De skulle drøfte den politiske krise i Venezuela.
Men nu siger Tintori, at myndighederne i Venezuela ikke vil lade hende rejse ud.
- Diktaturet ønsker at forhindre os i at tage på en meget vigtig international rundrejse, skriver Tintori på Twitter.
Hun poster et billede af sig selv med et papir, hvor der står, at hendes udrejse er forbudt, og at hendes pas er konfiskeret.
- Ambassadørerne fra Spanien, Tyskland og Italien var med mig, de er vidner til diktaturets mishandling, skriver hun på Twitter og poster et foto af sig selv med diplomaterne i lufthavnen.
Tintori er blevet tilsagt at møde i retten på tirsdag for at svare på spørgsmål om et pengebeløb svarende til omkring 70.000 kroner, som venezuelansk politi har fundet i hendes bil.
Venezuelas opposition siger, at præsident Nicolas Maduro og hans regering i stigende grad undertrykker sine politiske modstandere.
Maduro-regeringen hævder, at den forsøger at forhindre voldelige kup støttet af USA og andre lande.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde