Topboss fra Italiens mafia anholdt efter fems års flugt
Den 49-årige Pasquale Bonavota, som har været eftersøgt siden november 2018, da han i Calabrien i det sydlige Italien flygtede fra en anholdelse for drab og tilknytning til mafiaen. Han blev anholdt i Genova, da han var på vej ud af byens katedral. Han havde falske identitetspapirer. (Arkivfoto). Foto: Daniel Kalker/Ritzau Scanpix
Den 49-årige Pasquale Bonavota, som har været eftersøgt siden 2018, blev anholdt, da han forlod katedral.
De italienske myndigheder foretog tidligt torsdag en anholdelse af en topleder fra 'Ndrangheta-mafiaen efter fem års menneskejagt.
Den 49-årige Pasquale Bonavota har været eftersøgt siden november 2018, da han i Calabrien i det sydlige Italien flygtede fra en anholdelse for drab og tilknytning til mafiaen.
Han blev anholdt torsdag morgen, efter at han i fem år havde været en af Italiens mest eftersøgte personer.
Det oplyser italiensk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han blev anholdt i Genova, da han var på vej ud af byens katedral. Han havde falske identitetspapirer.
Pasquale Bonavota anses for at være hjernen bag 'Ndrangheta's Bonavota klan. Den omfatter to brødre i Sant'Onofrio-området i provinsen Vibo Valentia i Calabrien.
Klanen opererer især i Calabrien og i området omkring hovedstaden Rom samt i de nordlige regioner Piemonte og Ligurien.
'Ndrangheta er Italiens mest magtfulde og velhavende mafia. Den har kontrol over største delen af den kokain, som bliver smuglet ind i Europa. Den opererer i over 40 af verdens lande.
Den har med succes ekspanderet og udviklet traditionel narkotikasmugling og udlån af penge til ekstreme renter.
Pasquale Bonavota flygtede, da han en domstol idømte ham livsvarigt fængsel for to drab i 2014 og i 2004. Han blev dømt for at dræbt en underordnet i sin egen klan og en rivaliserende boss i en anden klan.
Dommen blev ændret i 2021 af en appeldomstol, mens han var på flugt.
Pasquale Bonavota var det sidste medlem af mafiaen på flugt, som havde relation til en omfattede retssag i 2021, hvor over 300 formodede mafiamedlemmer og deres hjælpere blev stillet for retten.
Anholdelsen af Pasquale Bonavota kommer tre måneder efter en opsigtsvækkende anholdelse af den sicilianske mafiaboss Matteo Messina Denaro.
Italiensk politi sagde ved anholdelsen i januar, at Matteo Messina Denaro var landets mest eftersøgte person og leder af den sicilianske mafia Cosa nostra.
Han havde været på flugt i over 30 år og blev anholdt i Palermo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde