Topdemokrat holder døren åben for rigsretssag mod Trump
Formanden for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, demokraten Jerrold Nadler, vil ikke udelukke muligheden for, at der kan blive rejst en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Foto: Joshua Roberts/Reuters
Joshua Roberts/Reuters
Formanden for retsudvalget i Repræsentanternes Hus vil ikke udelukke mulighed for rigsretssag mod Trump.
Ledende demokrater i den amerikanske Kongres vil ikke udelukke muligheden for at forsøge at rejse en rigsretssag mod præsident Donald Trump i kølvandet af Robert Muellers rapport om mulig russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.
En eventuel rigsretssag kan komme på tale, hvis demokraternes egen gennemgang af Muellers rapport viser, at Trump forsøgte at stille hindringer i vejen for undersøgelsen.
Det siger demokraten Jerrold Nadler, der er formand for retsudvalget i Repræsentanternes Hus.
- Hvis det kan bevises, så er nok til at føre en rigsretssag, sagde Nadler i et interview søndag på NBC News.
Den særlige anklager Robert Mueller har de sidste to år blandt andet undersøgt, hvorvidt Trump i 2016 samarbejdede med Rusland i valgkampen mod Hillary Clinton.
Rapporten trækker flere tråde mellem Trumps stab og russere.
Mueller fandt ikke beviser for, at Trump har haft et decideret samarbejde med Rusland.
Men det fremgår, at Trump i flere tilfælde forsøgte at komme på tværs af undersøgelsen.
Demokraterne er dog utilfredse med, at de indtil videre kun har fået lov til at se en redigeret version af den længe ventede rapport.
Som formand for retsudvalget stævnede Jerrold Nadler fredag justitsministeriet for at få den fulde rapport udleveret senest 1. maj. Men det afviste ministeriet.
På samme tid som flere topdemokrater har advaret mod at forsøge at rejse en rigsretssag mod Trump bare 18 måneder før præsidentvalget i 2020, så har den demokratiske senator Elizabeth Warren opfordret Repræsentanternes Hus til at tage de indledende skridt til en rigsretssag.
Hun er den første kandidat til posten som Demokraternes præsidentudfordrer ved valget i 2020, der råber op på baggrund af den tilgængelige udgave af rapporten.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker