Topgeneral i USA har kræft

General David Petraeus har prostatakræft. Sygdommen blev konstateret tilbage i februar, men den har stort set ikke haft indflydelse på hans daglige arbejde.

Det siger den amerikanske general, øverstkommanderende for USA's styrker i Mellemøsten, til The New York Times.

Den 56-årige Petraeus har regnet sygdommen for en privatsag, og han har med succes gennemgået en strålebehandling, skriver avisen.

David Petraeus har ry for at være noget nær fitness-fanatiker. Han er kendt for at kunne slå 19-årige rekrutter i armbøjnings-konkurrencer.

For syv år siden, da Petraeus var 49 år, løb han 16 kilometer på knap 64 minutter.

/ritzau/dpa

Den amerikanske general Petraeus, øverstkommanderende for styrkerne i Mellemøsten, har prostatakræft, men har med held gennemgået strålebehandling.

Offentliggjort Sidst opdateret