Danmarks politik over for udviklingslandene er den næstbedste blandt 22 af verdens rigeste lande.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som den uafhængige amerikanske tænketank Center for Global Development (CGD) står bag.
På CGD's indeks for landenes engagement på udviklingsområdet 2009 kommer Danmark samlet set ind på en andenplads - kun overhalet af Sverige og foran Holland og Norge, der deler tredjepladsen.
- Danmark kan være stolt af i mange år at have vist stærke præstationer på indekset, og faktisk toppede dette i 2005, siger David Roodman, der står bag CGD's indeks.
Fremgangen i Danmarks skore fra 6,5 point sidste år til 6,7 point i år skyldes primært Danmarks øgede donationer til Verdensbanken og EU-Kommissionen, hjælpeorganisationer af relativ høj kvalitet og en stigning i benzinafgifterne, skriver tænketanken.
Danmarks skore trækkes imidlertid ned af dels de danske handelsbarrierer, der hindrer import fra udviklingslande, samt den danske skattepolitik, der hindrer virksomheder, der investerer i udviklingslande, i at drage fordel af disse landes skattefordele.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker