Topledere skal redde verden efter fransk dommedagssnak

Verdens fremtid står på spil, når flere end 150 stats- og regeringschefer mandag tager fat på forhandlingerne ved FN's klimatopmøde i Paris.

Målet er om to uger at kunne underskrive en global aftale, der skal sikre, at gennemsnitstemperaturen ikke stiger over to grader celsius fra førindustrielt niveau.

De to grader menes ifølge forskere at være grænsen, hvis man vil forhindre uoprettelige og omfattende klimaforandringer.

Forskerne erkender imidlertid, at der ikke kan gives garantier. Klimaforandringer er allerede en realitet, som sender folk på flugt fra tørke og oversvømmelser.

Som andre klimaværter før ham har den franske præsident, François Hollande, skærpet retorikken for at lægge pres på verdens lande.

- Jeg siger det helt åbent. Hvis ikke vi når en løsning i Paris, vil det være for sent for verden, sagde François Hollande i en tale i FN's Generalforsamling i september.

Som så ofte før åbner også dette års klimakonference i en byge af nye alarmerende videnskabelige rapporter og klimarekorder.

Data fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) viser, at mængden af klimagassen CO2 i atmosfæren er rekordhøj - næsten 400 milliontedele (ppm, parts per million).

Samtidig oplyser det britiske meteorologiske institut, Met Office, at klodens temperatur allerede i 2015 er steget én grad celsius siden industrialiseringens begyndelse.

Når præsidenter og premierministre mandag har åbnet mødet, rejser de hjem og overlader det til embedsmænd og ministre at lande en aftale.

Tidligere forsøg på en global aftale har været uden succes. Topmødet i København i 2009 blev dømt en fiasko, og tilgangen er denne gang anderledes.

Hvor man i København forsøgte at få alle lande til at tilslutte sig fælles forpligtelser, så kommer landene til Paris med deres egne nationale løfter, som samlet skal sikre, at man når målet.

Udfordringen er at finde et kompromis for, hvordan man skal fordele byrden med at reducere CO2-udslippet, og hvem der skal bidrage hvor meget til klimafinansiering i ulandene på 100 milliarder dollar årligt fra 2020.

Det er EU-Kommissionen, der sammen med det luxembourgske EU-formandskab forhandler på vegne af Danmark og de andre EU-lande, mens Frankrig som værter for topmødet skal forsøge at få alverdens holdninger til at nå sammen i en fælles aftale.

Og det skal være en ambitiøs og juridisk bindende aftale, mener EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

- Vores mål om at holde den globale temperaturstigning på under to grader ved udgangen af dette århundrede er stadig inden for rækkevidde. Vi oplever en global bevægelse som aldrig før, siger Juncker.