Topmøde i USA: Obama og Xi står sammen i cyberkrigen
Præsidenterne for de to stormagter USA og Kina er blevet enige om i fællesskab at gøre noget ved cyberangreb - et emne, som på det seneste har udviklet sig til et stor stridspunkt mellem Washington og Beijing.
I et luksuskompleks i det sydlige Californien diskuterede USA's præsident, Barack Obama, it-spionage på førstedagen af weekendens topmøde med sin kinesiske kollega Xi Jinping.
Ifølge Obama mener de to præsidenter, at det er nødvendigt at etablere et sæt fælles regler om det ømtålelige emne. Og Xi Jinping er enig i, at stormagterne må undersøge muligheder for at få bremset cyber-kriminaliteten.
På det seneste har USA beskyldt kinesiske myndigheder for at stå bag cyberangreb mod amerikanske virksomheder og offentlige institutioner.
Det kinesiske styre har gentagne gange benægtet beskyldningerne og siger, at hacking er et globalt problem, som Kina også er offer for. Xi Jinping gentog på fredagens topmøde, at det ikke kun er USA, der bliver angrebet af snedige it-kriminelle.
Topmødet er det første mellem de to præsidenter, siden Xi Jinping overtog posten i marts.
Mødet har til formål at opbygge et godt forhold mellem lederne af verdens to største økonomier, og Xi Jinping valgte fredag at invitere Obama til et lignende topmøde i Kina.
Obama sagde på topmødet, at han håber på, at supermagten USA og det hurtigt voksende Kina "kan skabe en ny model for samarbejde mellem landene, der bygger på fælles interesser og indbyrdes respekt".
- Det er i USA's interesse, at Kina forsætter vejen mod succes, fordi vi mener, at et fredeligt, stabilt og velstående Kina ikke kun er godt for kineserne, men også for resten af verden og USA, lød det fra den amerikanske præsident.
Xi Jinping lagde også op til at, at det militære samarbejde mellem USA og Kina skal styrkes.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker