Toppolitikerne har forladt Baku - nu venter svære klimaforhandlinger

De kom til Aserbajdsjan og talte - for manges vedkommende - med store bogstaver om klimakrisens alvor.

Men nu har toppolitikerne igen forladt FN's klimatopmøde.

Den næste tid venter svære forhandlinger, så en aftale kan falde på plads, og ordene ikke ender som varm luft.

Det helt store spørgsmål er, hvor mange penge de fattige lande skal have til klimakampen.

Forhandlingerne ser svære ud.

Det vurderer John Nordbo, der er klimarådgiver i ngo'en Care Danmark og til stede i Baku - ligesom ved de seneste mange klimatopmøder.

- Det er, som om de rige lande overser den præmis, der er for forhandlingerne - nemlig at ulandenes behov er i centrum.

- Hovedindtrykket er, at det for alle rige lande sådan set gælder om at begrænse udgiften mest muligt, mener han.

Lige nu er målet, at de fattige lande skal have 100 milliarder dollar om året.

Landene bidrager mindst til klimakrisen, men rammes hårdest af de ekstreme vejrhændelser som tørke, der allerede nu rammer hyppigere.

Målet udløber snart. Derfor skal et nyt på plads, men der er store uenigheder.

Mange udviklingslande står bag et mål om mindst 1300 milliarder dollar om året, men fra Vestens side har der ikke været mange konkrete tal.

USA og EU prøver at få private penge i spil, så statskasserne ikke tømmes, og vil have flere lande som Kina og Saudi-Arabien til at bidrage.

Noget, de ikke er forpligtet til i dag, da skillelinjen er tegnet i 90'erne, hvor de to lande var langt mindre udviklede, end de er i dag.

Der er dog bred enighed om, at der skal flere penge på bordet.

En af de regeringschefer, der havde taget turen til Baku for at deltage, var den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Hun fortalte her pressen om en udvikling, hun havde iagttaget.

- Jeg fornemmer både på europæisk og international plan, at der er risiko for, at folk begynder at gå baglæns nu, lød det tirsdag.

Mens Mette Frederiksen deltog, var flere andre regeringschefer blevet hjemme. For eksempel USA's Joe Biden, Kinas Xi Jinping og Tysklands Olaf Scholz.

Nu er dem, der trods alt havde fundet vej, taget hjem.

I løbet af næste uge kommer ministre og andre topfolk så tilbage, men ifølge John Nordbo fra Care havde det været godt, hvis de var der nu.

- I virkeligheden er der blevet forhandlet om finansieringsspørgsmålet i tre år, uden at man er blevet enige om noget - ikke engang grundstrukturen.

Så er spørgsmålet, hvad det hele ender med.

Mødet er sat til at slutte 22. november, men det går normalt over tid.

En af dem, der onsdag ikke lød optimistisk, var Albaniens premierminister, Edi Rama.

Han havde egentlig forberedt en tale, til når han skulle på talerstolen onsdag. Men den droppede han efter en oplevelse i politikernes lounge.

Her så han, hvordan gæsterne spiste, drak og tog billeder sammen, mens et tv viste talerne fra de politikere, der var på talerstolen - uden lyd.

- For mig virker det præcis som det, der sker i den virkelige verden hver dag.

- Livet fortsætter med sine gamle vaner, og vores taler, der er fyldt med gode ord om at bekæmpe klimaforandringerne, ændrer intet, sagde han.

For nylig endte et lignende FN-møde på biodiversitetsområdet uden en aftale.

Landene kunne ikke blive enige, og her var knasten meget lig det, der nu slås med i Baku: penge til landene i det globale syd.

John Nordbo fra Care håber på, at klimatopmødet ender med en aftale.

- Men jeg kan ikke være sikker, fordi det kræver, at de rige lande begynder at udvise en form for imødekommenhed over for ulandene.

/ritzau/