En af den britiske forsvarsministers toprådgivere er trådt tilbage i protest over, hvordan missionen i Afghanistan forløber.
Det er Eric Joyce, der er privatsekretær for den britiske forsvarsminister, Bob Ainsworth, der går. Han siger, at der er "problemer" med den måde, hvorpå den britiske premierminister Gordon Browns regering takler krigen i Afghanistan.
Joyce mener, at der er behov for, at der akut bliver taget hånd om problemerne.
- Jeg tror ikke, at offentligheden meget længere vil synes, at vores tab kan retfærdiggøres ved at henvise til, at vi ellers risikerer en større trussel om terror i vores gader, skriver Joyce i sit aftrædelsesbrev, rapporterer tv-stationen Channel Four torsdag.
Joyce kritiserer blandt andet, at andre Natolande ikke er lige så aktive i Afghanistan som Storbritannien.
Joyce, der er tidligere major i den britiske hær, og som også er medlem af parlamentet, skriver i brevet, at "Storbritannien kæmper, Tyskland betaler, Frankrig beregner, og Italien undviger".
Storbritannien har 9000 soldater i Afghanistan. 211 britiske soldater er blevet dræbt på missionen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker