Tora-afbrænding planlagt i Sverige på lørdag
En person har fået tilladelse til at brænde Toraen foran Israels ambassade i Stockholm på lørdag.
En person har fået tilladelse af svensk politi til at afholde et arrangement, hvor jødedommens hellige bog, Toraen, skal brændes, foran den israelske ambassade i Stockholm.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Arrangementet skal finde sted lørdag.
Ifølge TT har det tidligere fremgået, at en mand i 30'erne står bag ansøgningen om at afholde arrangementet.
Han har oplyst, at arrangementet og afbrændingen er et svar på den reaktion, der har været på et arrangement i Sverige i juni, hvor islams hellige bog, Koranen, er blevet brændt.
Afbrændingen af Toraen er ifølge manden "et symbolsk arrangement for ytringsfrihedens skyld."
Efter afbrændingen af Koranen fulgte store protester fra den muslimske del af verden, men også ledende figurer fra andre trosretninger har siden reageret med kritik af afbrændinger af hellige skrifter.
Eksempelvis har den katolske kirkes overhoved, pave Frans, talt om, at afbrænding af hellige bøger er en urimelig brug af ytringsfrihed.
- Enhver bog, der anses for at være hellig, bør respekteres for at respektere dem, der tror på den, sagde han tidligere på måneden.
- Jeg føler mig vred og forarget over disse handlinger.
I Irak blev den svenske ambassade stormet i kølvandet på protester over afbrændingen af Koranen i Stockholm.
Israels ambassadør i Sverige har ifølge TT tidligere erklæret sig chokeret og forfærdet over afbrænding er hellige bøger i Sverige.
- Dette er helt klart et udtryk for had, som skal stoppes, skrev ambassadøren ifølge TT på Twitter tidligere på måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned