Tornadoer og oversvømmelser i USA - 14 omkommer

In this photo released by Adam Pendergast, a funnel cloud moves near Troy, Ala., Thursday, April 27, 2017. Storms moving through the Deep South have left damage in southeastern Alabama on the anniversary of a deadly tornado outbreak. Jeanna Barnes of the Pike County Emergency Management Agency in Alabama said Thursday a man was trapped in his home by a fallen tree. (Adam Pendergast via AP) Foto: /ritzau/AP/Adam Pendergast

Voldsomt uvejr har raseret dele af USA og dræbt mindst 14 personer. Det ventes at fortsætte mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mindst 14 personer har i weekenden mistet livet under et voldsomt uvejr i USA. Det er gået ud over delstater i Midtvesten og i den sydlige del af landet.

Huse er blevet ødelagt, veje blokeret og biler væltet. Og i Texas er mindst er mindst fire tornadoer blevet bekræftet.

Lou Ann Everett, der er borgmester i Canton, som ligger små 100 kilometer øst for Dallas, kalder de dødelige ødelæggelser "hjerteknusende og foruroligende".

Samtidig fortæller hun ifølge Reuters, at fire personer er døde i den texanske by, mens 49 er blevet behandlet for skader.

Delstaterne Arkansas, Mississippi, Missouri og Tennessee er også blevet ramt af det voldsomme uvejr. I Tennessee blev en toårig pige dræbt, da et fodboldmål af metal blev væltet af stormen og faldt ned over hende.

Nogle af stederne har stormene ført oversvømmelser med sig.

Blandt ofrene for oversvømmelserne var en 72-årig kvinde, der befandt sig i sin bil, da vandet trak hende væk, beretter CNN. Et barn blev desuden dræbt af elektrisk stød.

Ifølge Reuters har 100.000 hjem og virksomheder været ramt af strømnedbrud som følge af uvejret.

Det dårlige vejr forventes at fortsætte mandag eftermiddag, hvor der er meldt om flere tornadoer og oversvømmelser i dele af USA.