Tornadoer raserer i det centrale USA og dræber mindst 33
Et hus i Missouri er ødelagt, efter at det lørdag blev ramt af en tornado. Foto: Lawrence Bryant/Reuters
Huse har fået flået tagene væk af tornadoer, og støvstorm har forårsaget stor ulykke med 50 biler i Kansas.
Minimum 33 mennesker har mistet livet i tornadoer og stormvejr, der har ramt flere amerikanske stater.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
De centrale delstater Kansas, Mississippi og Missouri melder alle om alvorlige skader forårsaget af uvejret.
Flere huse har fået flået tagene væk, mens biler er blevet væltet rundt af kraftige tornadoer. Ved en marina i Missouri ligge flere ødelagt både ovenpå hinanden efter vejrets hærgen.
Nyhedsbureauet AP skriver, at skoler er blevet jævnet med jorden.
I Kansas har otte personer mistet livet, efter at en støvstorm var med til at skabe en stor trafikulykke. Mere end 50 biler var involveret, oplyser det lokale politi ifølge AFP.
Lørdag aften var mere end 200.000 hjem og forretninger i det centrale USA uden strøm, beretter AFP.
Uvejret, der begyndte fredag, har ført både oversvømmelser og skovbrande med sig. Det skriver BBC.
Sent lørdag advarer USA's nationale vejrtjeneste (NWS) om yderligere tornadoer i delstaten Alabama.
- Hvis man bor i dette område, så søg hen til den mest robuste bygning, du har adgang til og bliv der indtil, at stormen har passeret, skriver vejrtjenesten ifølge BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker