Torturkomité: Dansk politi videofilmer nøgen kropsvisitering

Dansk politi behandler generelt tilbageholdte personer korrekt. Men på nogle punkter får politiet kritik i en ny rapport fra Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT).

I rapporten om Danmark, som komitéen har offentliggjort torsdag, bliver der blandt andet slået ned på den måde politiet indimellem gennemfører nøgne kropsvisiteringer på.

I rapporten hedder det blandt andet:

- Delegationen bemærkede, at personer i politiets varetægt før anbringelse i en celle lejlighedsvis blev udsat for en kropsvisitation, hvor de skulle tage alt deres tøj af i stedet for at følge en totrins-procedure (først overkroppen, så underkroppen) for at sikre respekten for personens værdighed.

- Desuden blev kropsvisitationer udført i lokaler med videoovervågning, hvor optagelserne var synlige på store skærme i politistationernes operationsrum (tilgængelige for alt personale, der var til stede i disse rum), hedder det i rapporten.

Komitéen kalder selv videoovervågningen for "CCTV". Det står for Closed-Circuit Television. Her bruges videokameraer til at overvåge et specifikt sted, hvor der som regel ikke er adgang for uvedkommende.

Samtidig er billederne fra kameraerne forbeholdt en bestemt gruppe personer og ikke ment til brug for offentligheden.

Europarådets komité til forebyggelse af tortur mener dog alligevel, at den praksis ikke viser tilstrækkelig respekt for de tilbageholdtes "værdighed".

- Komitéen anbefaler, at de eksisterende regler ændres, så der indføres en totrins-procedure for kropsvisitation på alle politistationer.

- Og at det sikres, at der ikke foretages kropsvisitationer i lokaler, der er overvåget af CCTV, hedder det i rapporten.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) havde torsdag ikke haft lejlighed til at læse kritikpunkterne. Men han siger i forbindelse med et ministermøde i Bruxelles:

- Jeg har fuld tillid til, at Kriminalforsorgen anvender nøgenvisitation i det omfang, man finder nødvendigt.

- Men det er klart, at vi altid tager kritik alvorligt. Nu vil jeg læse rapporten og i dialog med Kriminalforsorgen se, om det giver anledning til at ændre noget, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/