Fransk politi belejrede Merahs lejlighed, da det stod klart, at det var ham, der i forrige uge dræbte tre soldater i to angreb i og ved Toulouse.
I mandags dræbte han en lærer og tre børn ved en jødisk skole i den sydvestfranske by.
I onsdags, dagen før sønnen blev skudt af politiet, blev Zoulhika Aziri anholdt, men hun blev løsladt igen fredag.
Nu er hun fyldt med anger og frygter, at nogle vil hævne sig på hende, siger hendes forsvarer.
- Kunne hun have forhindret disse ting? Det er det spørgsmål, hun stiller sig selv, siger forsvareren Jean-Yves Gougnaud.
- Hun er vred. Hun spekulerer på, hvorfor hendes søn gjorde sådan, og et sted bebrejder hun sig selv, siger han og tilføjer, at hun er bange for sin egen sikkerhed.
Mohamed Merahs 29-årige storebror, Abdelkader, er anholdt af politiet og ført til Paris. Ifølge politiets oplysninger har han sagt, at han er stolt af sin lillebror handlinger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde