Toyota stopper produktion i Japan under kraftig tyfon
Redningsarbejdere er til stede ved hus ramt af jordskred under kraftig regn. Foto: Str/Ritzau Scanpix
14 Toyota-fabrikker sætter midlertidigt stopper for produktion. Tre savnes efter jordskred, før tyfon rammer.
Japan advarer onsdag om, at en "ekstremt kraftig" tyfon er på vej ind mod den sydlige ø Kyushu.
Tyfonen hedder Shanshan og ventes at kunne medføre vindstød på op til maksimalt 70 meter i sekundet.
Der ventes omfattende og kraftig regn, og Toyota har besluttet midlertidigt at indstille produktionen på alle 14 japanske fabrikker.
- Fra dagens anden vagt (eftermiddag, red.) frem til den første vagt i morgen (dagvagt, red.) suspenderer vi alle produktionslinjer på indenrigsfabrikker, siger en talsmand for bilproducenten.
I de 24 timer frem til torsdag morgen lokal tid ventes 500 millimeter regn på den sydlige del af øen Kyushu.
Døgnet frem til fredag morgen ventes 600 millimeter regn i samme område.
- Tyfonen Shanshan ventes at nærme sig det sydlige Kyushu med ekstrem kraft i løbet af torsdag og vil måske ramme land, siger Yoshimasa Hayashi, som er den øverste regeringstalsmand.
- Det ventes, at der kan være voldsomme vindstød, høje bølger og stormflod på et niveau, som mange folk aldrig før har oplevet, fortsætter han.
Vejrsystemet har allerede ført til kraftig regn over store dele af Japan.
Sent tirsdag blev et hus i byen Gamagori ramt af et jordskred med fem personer inde i det.
Tre personer - et par i 70'erne og en mand i 30'erne - er fortsat savnet efter jordskreddet.
Japan Airlines har aflyst 172 indenrigsflyvninger og seks internationale flyvninger onsdag og torsdag.
Flyselskabet Ana har aflyst over 200 flyvninger onsdag, torsdag og fredag - hovedsageligt indenrigsflyvninger.
Aflysningerne påvirker omkring 25.000 mennesker.
Nogle Shinkansen-højhastighedstog er blevet aflyst på Kyushu, og der varsles yderligere forstyrrelser af togtrafikken.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned