Trængt Tunesien får løfte om over 100 milliarder kroner
Tunesiens præsident, Beji Caid Essebsi (i midten) omgivet af Qatars emir, Tamim bin Hamad al-Thani og Frankrigs premierminister, Manuel Valls, på donorkonferencen i Tunis. Foto: AP/Hassene Dridi
AP/Hassene Dridi
På to dages donorkonference får det eneste land, der har haft succes med det arabiske forår, stor opbakning.
Tunesien, der er den eneste succes efter det arabiske forår, har på en donorkonference sikret sig tilsagn om bistand på over 105 milliarder kroner. Det skal sætte skub i landets skrøbelige økonomi.
Opgaven er nu at omsætte det til arbejdspladser og vækst, siger tunesiske embedsmænd.
Donorkonferencen var kommet på benene, efter Tunesien har haft stort besvær med at genrejse sig økonomisk oven på det arabiske forår i 2011.
- Denne konference har genskabt tilliden til Tunesiens demokrati og gør plads for en stærk økonomisk genopretning, siger premierminister Youssef Chahed.
Han fortæller, at der på den to dage lange donorkonference er indgået aftaler for 6,5 milliarder dollar (45,7 milliarder korner). Derudover er der givet løfte om bistand for andre 8 milliarder dollar.
Tunesien hyldes som det eneste land, der kom ud af det arabiske forår som en demokratisk stat. Det arabiske forår havde sit udspring i Tunesien. Det førte i januar 2011 til fordrivelsen af landets mangeårige diktator, Zine El Abidine Ben Ali.
Men landet, der er det mest sekulære i den arabiske verden, har været ramt af flere terrorangreb. Det har kostet tunesere og vestlige turister livet. Turisme er et af landets hovederhverv.
Det har bidraget til store underskud på landets finanser og stor arbejdsløshed.
De mange bidrag, som er kommet på donorkonferencen, er givet af blandt andre Qatar, Saudi-Arabien, Den Europæiske Investeringsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank og arabiske fonde.
Mejda-gruppen fra Qatar har således underskrevet en aftale om at udvikle et turistkompleks til 220 millioner dollar. Det skal ligge uden for hovedstaden Tunis og blandt andet omfatte et luksushotel og et indkøbscenter.
Det ventes at skabe 1500 arbejdspladser, og arbejdet sættes i gang i december.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker