Hele det sydlige Sverige er ramt af trafikkaos efter nyt snefald og blæsevejr.
Trafikken er præget af kaos med store forsinkelser og aflyste tog- og busafgange. Flere steder står landevejstrafikken stille, og der er sket mange trafikulykker.
Værst ramt er Skåne og Blekinge og øerne Gotland og Åland. Her fraråder politiet al udkørsel, da snerydning næsten er gået i stå, og vejene er både sne- og isglatte.
- Vi opfordrer folk til ikke at køre ud medmindre, det er absolut nødvendigt, siger det svenske Trafiverket, der har ansvaret for snerydningen.
Fredag morgen kom de fleste langdistancetog og busser af sted med kun små forsinkelser. Men mange regionaltog er enten stærkt forsinkede eller helt aflyst.
De største problemer er der på togstrækningen mellem Malmø og Stockholm, hvor der er meget sne, og banemandskab har svært ved at holde sporskifter i funktion.
SJ, de svenske statsbaner, venter, at situationen bliver bedre i løbet af fredagen, men advarer om, at der hurtigt kan opstå problemer igen. Sj forventer, at alle rejsende kommer frem i løbet af dagen. Selskabet tør dog ikke garantere, at alle når frem til julemaden.
Landevejstrafikken kører også langsomt. Mange biler og lastbiler er kørt i grøften eller kan ikke komme op ad bakker og spærrer derved for sneplove og andre billister.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker