Transperson er blevet valgt til indisk borgmester
35-årig kvinde fra lav kaste er blevet valgt til borgmester i by i det centrale Indien.
En transperson fra en af Indiens lave kaster er for første gang blevet valgt til borgmester i Raigarh i delstaten Chhattisgarh i det centrale Indien.
Den 35-årige Madhu Bai Kinnar, der tilhører dalit-kasten, som tidligere kaldtes de urørlige, takkede mandag sine tilhængere. Klædt i sari og med orange guirlander om halsen takkede hun med foldede hænder for deres støtte.
- Folk har vist mig, at de tror på mig, og jeg ser denne sejr som udtryk for folkets velsignelse og kærlighed til mig. Jeg vil gøre mit bedste for at virkeliggøre deres drømme, hedder det i erklæringen fra Kinnar efter valgsejren.
Kinnar har tidligere tjent til livets ophold ved at synge og danse i tog.
Transpersoner, der ofte kaldes hijras i Indien, har enten gennemgået kønsskifteoperationer eller føler, at de tilhører et andet køn end deres medfødte. De bliver ofte marginaliseret i det kulturelt konservative samfundsliv i Indien.
Madhu Bai Kinnar vandt valget over en rival fra premierminister Narendra Modis parti, BJP, med mere end 4500 stemmer, siger den statslige valgkommission.
Det er kun ni måneder siden, at Indiens øverste domstol ændrede loven, så transpersoner nu anerkendes som kønsneutrale.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker