Tre amerikanere dræbt i angreb på militærbase i Kenya
Ifølge amerikansk militær står den islamistiske bevægelse al-Shabaab bag angreb på militærbase søndag.
Tre amerikanere er blevet dræbt under et angreb på en militærbase i Kenya søndag. En af de dræbte er soldat, mens de to andre arbejder for militæret.
Det oplyser amerikansk militær i en meddelelse, skriver Reuters.
Ifølge militæret står den islamistiske al-Shabaab-bevægelse fra Somalia bag angrebet.
Yderligere to amerikanere på basen er blevet såret i angrebet. Deres tilstand er stabil og bliver vurderet, oplyser militæret.
Det jihadistiske al-Shaabab har erklæret sin loyalitet til den internationale islamistiske organisation al-Qaeda.
Al-Shabaab blev presset ud af Mogadishu, Somalias hovedstad, i 2011, men bevægelsen kontrollerer stadig visse områder af Somalia.
Bevægelsen retter ofte sine angreb mod prominente restauranter og hoteller. Den har ligesom i søndagens tilfælde også før udført angreb i nabolandet Kenya.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker