Tre børn døde i brand i Skåne

Tre børn omkom, og en kvinde og yderligere et barn kom alvorligt til skade, da en villa brændte i Staffanstorp i Skåne natten til onsdag.

Alarmcentralen modtog et opkald omkring klokken 01.30. Røgdykkere gik ind i villaen, hvor de fandt de fem personer.

- Tre af børnene var døde, oplyser Lars Karsten, vagthavende ved Skåne-politiet.

Ifølge politiet var det yngste barn et spædbarn, mens det ældste var ni år. Det er uklart, hvem den overlevende er.

Politiet ved ikke, hvordan branden er opstået, men vil foretage en teknisk undersøgelse onsdag.

/ritzau/TT

Tre børn mistede livet under en brand i en villa i Skåne natten til onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret