Tre børn er såret efter droneangreb i det sydlige Ukraine
11 er sårede i et droneangreb i regionen Odesa. Det står ikke klart, hvornår angrebet har fundet sted.
11 personer - heriblandt 3 børn - er såret efter et droneangreb i regionen Odesa i det sydlige Ukraine.
Det oplyser den lokale redningstjeneste natten til torsdag. Hvornår angrebet fandt sted, oplyses ikke.
På det sociale medie Facebook skriver redningstjenesten, at angrebet havde sat en bil og en industriel grund i brand. 11 bygninger blev beskadiget i angrebet.
Fem personer er blevet bragt til hospitalet for at modtage behandling.
Der er ingen meldinger om, hvor i regionen angrebet fandt sted.
En video delt på redningstjenestens Facebook-side viser et redningshold, der klatrer op ad stiger til de øverste etager på bygninger, hvor de flytter rundt på murbrokker.
En redningsarbejder ses med en baby i favnen.
Guvernøren i Odesa-regionen, Oleh Kiper, har tidligere torsdag sagt, at en mand er død på hospitalet fra de skader, han pådrog sig under et angreb onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker