Tre deler Nobelpris for forskning om universets sorte huller

En brite, en tysker og en amerikaner tildeles dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder, oplyser Nobelkomitéen.

Briten Roger Penrose får prisen for at have opdaget, at en "formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet".

Altså at fysikeren Albert Einsteins mere end 100 år gamle relativitetsteori kan vise, at sorte huller kan dannes.

Tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andrea Ghez tildeles den anden halvdel af Nobelprisen for at have opdaget et "supermassivt kompakt objekt" midt i vores galakse.

- Opdagelserne hos dette års modtagere har indvundet nyt land i studiet af kompakte og supermassive objekter, siger Nobelkomitéens formand ved videnskabernes akademi, David Haviland.

Den 89-årige Penrose anvendte matematiske metoder for at føre bevis for, at sorte huller er en direkte konsekvens af Einsteins relativitetsteori.

I 1965 påviste Penrose i en artikel, at sorte huller faktisk kan dannes, og det ses fortsat som det vigtigste bidrag til den almindelige relativitetsteori, skriver Videnskabsakademiet i begrundelsen for at tildele den britiske fysiker prisen.

68-årige Genzel og 55-årige Ghez har siden starten af 1990'erne ledet hver deres gruppe af astronomer, som har fundet et usynligt og ekstremt tungt objekt i centrum af Mælkevejen, som får stjernerne til at suse rundt med enorm fart.