Tre døde af forgiftet mad i Colombia

Mindst tre personer er døde og 40 andre indlagt på sygehus i Cali i det sydlige Colombia, efter at de har spist forgiftet mad og slik.

Slik, mad og bagværk, der var forgiftet med pesticider, blev nytårsaften delt ud blandt byens hjemløse og fattige, og slog altså mindst tre ihjel. Mindst 40 blev indlagt med svære symptomer på forgiftning.

Det lokale politi har ingen spor af gerningsmændene.

/ritzau/dpa

Forgiftet mad har dræbt mindst tre og sendt 40 på sygehuset i Colombia. Myndighederne mener, at den forgiftede mad med vilje blev delt ud til fattige.

Offentliggjort Sidst opdateret