Tre dommere trækker sig fra retssag i Kairo
Foto: Khaled Desouki /Scanpix
Khaled Desouki /Scanpix
De tre dommere i retssagen mod Det Muslimske Broderskabs leder, Mohamed Badie, og andre medlemmer af bevægelsens højeste ledelse besluttede tirsdag at trække sig fra opgaven af "samvittighedsgrunde."
- Dommerne trækker sig fra sagen af samvittighedsgrunde, og de anklagede må forblive i varetægt, hedder det i en erklæring fra den ledende dommer, Mohammed Fahmy al-Qarmuty.
Nye dommere ventes nu at blive udpeget.
Deres beslutning om at trække sig kommer få dage før, en domstol i Kairo indleder en retssag mod den afsatte præsident Mohamed Mursi.
Retssagen mod Mursi, der indledes 4. november, kører uafhængigt af retssagerne mod broderskabets andre ledere.
Badie og hans to nærmeste allierede, Khairat al-Shater og Rashad al-Bayoumi, er sigtet for at opmuntre til drab på ni demonstranter, der stormede Det Muslimske Broderskabs hovedkvarter i Kairo den 30. juni.
Findes de tre topfigurer skyldige i anklagerne, står de til dødsstraf.
En forsvarer insisterer på, at der ikke foreligger noget bevismateriale mod de anklagede.
Ud over sagerne mod Badie, Shater og Bayoumi er 32 andre anklaget i sagen, der kan føre til dødsstraf.
Egyptens premierminister, Hazem el-Beblawi, siger, at Det Muslimske Broderskab, der vandt valget efter Hosni Mubaraks fald i 2011, skal kunne fortsætte dets politiske aktiviteter, selv om myndighederne har slået hårdt ned på det i de seneste måneder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker