Tre dør ved bygnings kollaps i Frankrig
Foto: Francois Nascimbeni /Scanpix
Francois Nascimbeni /Scanpix
Myndigheder i Frankrig fortæller søndag aften, at flere er døde under et bygningskollaps end først antaget.
Således er dødstallet oppe på tre, og 14 er såret, efter at dele af et fireetagers socialt boligbyggeri i den franske by Reims søndag er kollapset.
De tre omkomne er voksne. Blandt de sårede - der også tæller børn - er flere kommet alvorligt til skade.
Søndag eftermiddag lød meldingen om to døde og 10 sårede.
Billeder fra stedet viser, at hele den ene ende af bygningen er faldet sammen.
De lokale myndigheder oplyser, at årsagen til sammenstyrtningen formentlig er en gaseksplosion.
Området omkring bygningen blev efter kollapset evakueret af sikkerhedsmæssige årsager.
Bygningen, der blev bygget i 1960'erne, er en af de ældste i området. Den blev renoveret for flere år siden.
For få uger siden skete der en anden ødelæggende gaseksplosion i nærheden af Reims.
I starten af april blev fire personer således dræbt, da en gaseksplosion ødelagde deres lejlighed ikke langt Reims.
Reims ligger i hjertet af Champagne-regionen i det nordlige Frankrig og har omkring 185.000 indbyggere. Byen er et af de vigtigste produktionssteder for champagne.
Byen er desuden kendt for at huse domkirken Notre-Dame, hvor franske konger traditionelt blev kronet.
Frankrigs præsident, François Hollande, har sendt sin kondolence til ofrene familie.
I en officiel meddelelse skriver den franske præsident, at "det er en forfærdeligt tragedie", og han udtrykker sin "solidaritet med indbyggerne i Reims".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde