Tre dræbt med bue og pil i USA
Et angreb med bue og pil har kostet tre personer livet i delstaten Wyoming i USA.
To af de dræbte blev fundet i et klasselokale på universitet Casper College. Der er angiveligt tale om en lærer og en studerende.
- Vi har tre dræbte i alt, siger den lokale politichef, Chris Walsh.
- Det er en frygtelig tragedie, konstaterer han.
Politichefen oplyser, at gerningsmanden blev fundet dræbt i et klasselokale på tredje sal, hvor undervisningen var i gang.
Han bekræfter også, at en tredje person er fundet dræbt et andet sted i Casper, som er Wyomings næststørste by efter delstatshovedstaden Cheyenne.
Ifølge avisen Casper Star Tribune dræbte gerningsmanden en kvinde inde i byen, før han begav sig til universitet, hvor han skød og dræbte en mandlig lærer.
Derefter begik han ifølge avisen selvmord.
Universitet har 4400 studerende, og hele bygningen blev evakueret umiddelbart efter skyderiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker