Tre dræbt og en såret ved knivstikkeri i Norge
Politifolk fandt tre dræbte og en såret i privat hjem i Indre salten i det nordlige Norge.
Tre personer blev dræbt og en blev såret ved et knivstikkeri tidligt mandag i Nordland i det nordlige Norge, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
- Politiet fik et alarmopkald klokken 4.52 om et knivstikkeri på en privatadresse i Indre Salten. Politiet rykkede øjeblikkeligt ud og gik ind i huset, hvor tre personer er bekræftet døde, og en person er såret.
De tre døde personer er en mand og en kvinde i 40'erne samt en ung mand på 18 eller.
Den sårede person, som i redningshelikopter blev fløjet til et sygehus, er et barn, oplyser politiadvokat Kristine Pedersen.
I huset var der også yderligere et barn, der ikke var kommet noget til.
Den formodede gerningsmand er blandt de dræbte, siger en ledende politimand i Nordland politidistrikt, Bent Are Eilertsen, i en pressemeddelelse.
Politiet oplyser, at der ikke er grund til at tro, at andre personer har været involveret.
- De fem personer er familiemæssigt forbundet, siger Kristine Petersen.
- Dette er en dybt tragisk hændelse, siger hun.
Det lokale politi har indledt en efterforskning på stedet med støtte fra specialister fra den nationale kriminaltjeneste, Kripos.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned