Under en protest mod korruption i Albaniens hovedstad, Tirana, har politi og soldater dræbt tre demonstranter og såret 22 civile.
Henved 20.000 deltog i protesten, og under sammenstødene blev soldater og politibetjente også såret, heraf tre alvorligt.
- Tre personer er dræbt, 17 politifolk og soldater er såret. Også 22 civile blev kvæstet, siger Sami Koceku, chef på militærhospital i Tirana
Demonstrationen var planlagt som fredelig, men hen på eftermiddagen gik noget galt, da demonstranterne nærmede sig premierminister Sali Berishas kontor.
Myndigheder antog, at demonstranter ville besætte premierministerens kontor, og politiet brugte vandkanoner og tåregas for at sprede en mindre gruppe demonstranter, der kastede med sten og andet kasteskyts mod premierministerens kontorbygning.
Det hjalp ikke, og så skød politiet varselsskud for at holde demonstranterne væk. Kort efter rapporterede albansk tv, at flere mennesker var dræbt af skud fra håndvåben
Præsidenten og oppositionsledere opfordrer efter balladen de til ro og et stop for voldsomhederne.
Inden for de seneste to år har den socialistiske opposition ført an i protester imod Berishas regering, der beskyldes for at have svindlet ved valget i 2009, så Berishas Demokratiske Parti kom ud af valget med en kneben sejr.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker