Tre dræbt ved giftigt udslip i Ungarn

Ungarns regering har erklæret undtagelsestilstand i tre amter i den vestlige del af landet på grund af et aluminiumsudslip, der har kostet mindst tre mennesker livet, rapporterer det ungarske nyhedsbureau MTI.

Yderligere 120 mennesker meldes kvæstet.

Ifølge nyhedsbureauet er udslippet sket i amterne Veszprem, Gyor-Moson-Sopron og Vas.

Det var en dæmning med slam fra produktion af aluminum på fabrikken Ajkai Timfoldgyar, der bristede mandag. En flod af rødt og giftigt mudder er strømmet ind i landsbyerne Devecser og Kolontar og truer fem andre landsbyer.

Så meget som 600.000 kubikmeter aluminiumsslam skal være flydt ud. Flere personer er kørt på hospitalet, og flere skal være savnet.

/ritzau/Reuters

Foto: BELA SZANDELSZKY/AP

Et aluminiumsudslip i Ungarn har fået landets regering til at erklære undtagelsestilstand i tre amter i den vestlige del af landet. Tre personer er omkommet.

Offentliggjort Sidst opdateret