To pakistanske kvinder og en iraker er dræbt af et terrorangreb, som har ramt et FN-kontor i Islamabad, Pakistans hovedstad.
Ifølge politiet var det en selvmordsterrorist, der begik attentatet mandag imod et af FN's Fødevareprograms (WFP) kontorer.
Der meldes også om mindst fem sårede, nogle kilder siger op til ni sårede.
WFP-kontoret er skarpt bevogtet og ligger i en bygning, som er omkranset af en mur. Politiet siger, at det lykkedes terroristen at komme ind bag muren og sprænge sin bombe på omkring otte kilo sprængstof.
Oprørere fra den militante Taliban-bevægelse har erklæret, at de agter at hævne, at Talibanlederen Baitullah Mehsud blev dræbt ved et amerikansk raketangreb i august.
I de seneste to år har Taliban gennemført en bølge af terrorangreb i Pakistan, og de har kostet flere end 2100 mennesker livet.
Mehsud blev dræbt af raketten den 5. august, og umiddelbart efter var der noget, der minder om en pause i Taliban-attentaterne.
Men analytikere har advaret om, at en ny Taliban-ledelse formentlig vil forsøge at vise sin styrke med en række dramatiske attentater.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned