Tre egyptere dræbt af deres egen bilbombe
Foto: - /Scanpix
- /Scanpix
Onsdag er en bilbombe eksploderet nær et træningscenter for det egyptiske politi i det nordlige Sinai i byen El-Arish.
Bomben, der med stor sandsynlighed var tiltænkt politiets træningscenter, gik angiveligt af før tid - og dræbte dermed de tre personer, der sad i bilen. Ingen andre kom til skade ved eksplosionen.
Det har været en blodig dag for byen El-Arish, hvor to soldater i løbet af onsdag har mistet livet i to forskellige skudepisoder.
Siden militærkuppet, der 3. juli afsatte den tidligere præsiden Mohamed Mursi, har byen - ligesom flere andre egyptiske byer - oplevet en voldsom stigning i vold og skudepisoder.
Onsdag opfordrer Egyptens militære leder, general Abdel Fattah al-Sisi samtidig alle egyptere til at gå på gaden fredag for at vise deres utilfredshed med den "terrorisme og vold", som har hersket i landet siden kuppet mod Mursi.
- På fredag skal alle hæderlige egyptere gå på gaden for at give mig mandat til at sætte en stopper for terrorismen og volden, sagde Sisi.
Indkaldelsen til massedemonstrationer bliver af Mursi-tilhængerne i Det Muslimske Broderskab tolket som et tegn på, at en borgerkrig vil bryde ud. Broderskabet varsler samtidig selv nye store demonstrationer efter fredagsbønnen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker