Nu står det klart, at tre personer hver får 1,2 milliarder kroner, når den store topgevinst deles. Vinderkuponerne er solgt i staterne Maryland, Illinois og Kentucky, bekræftede en talsmand for Mega Million-lotteriet lørdag.
Vindertallene, der udløste den historisk høje topgevinst, var 2, 4, 23, 38 og 46 - dernæst med tallet 23 som den såkaldte Mega Ball.
Jackpotten på 3,6 milliarder danske kroner resulterede fredag i endeløse køer foran kiosker og butikker i de 42 stater, hvor man kunne få fingre i en lottokupon.
Den største præmie, som før er vundet på en enkelt lotteriseddel i USA's historie, var på godt to milliarder kroner. Det skete, da otte arbejdere fra Nebraska i 2007 vandt i Powerball-lotteriet.
New York Post minder om, at store pengepræmier ikke er nogen garanti for et sorgløst og lykkeligt liv. Avisen opremser flere tragiske historier om tidligere vindere. Blandt andet Jack Whitaker, som for ti år siden vandt 1,8 milliarder kroner.
Takket været et udsvævende liv er pengene i dag væk, og både Whitakers datter og barnebarn er døde af narkooverdoser.
Den største danske lottogevinst nogensinde er på 38,56 millioner kroner. Den blev vundet i en Føtex på Østerbro i København i 2008.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde