Blandt de tre er EU's Miljøagentur, der har base på Kongens Nytorv i København.
De to øvrige er EU's Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og EU's lægemiddelagentur (EMA).
Miljøagenturets leder, Jacqueline McGlade, kritiseres for at have benyttet europæiske skatteborgeres penge på medarbejderkurser i Caribien.
Kurserne blev arrangeret af interesseorganisationen Earthwatch, hvor McGlade selv sad i bestyrelsen, indtil der blev stillet spørgsmål til lederens eventuelle dobbeltrolle.
Det samme er tilfældet i EMA, hvor en række eksperter anklages for at have for tætte bånd til lægemiddelindustrien.
EFSA kritiseres for at have lige lovligt store udgifter til sine bestyrelsesmøder, der gennemsnitligt koster næsten 100.000 euro at afvikle. Med 15 sæder i bestyrelseslokalet betyder det en pris på over 6000 euro per medlem.
Samtidig er der tvivl om bestyrelsesformand Diána Bánátis interesser. Hun sad nemlig i bestyrelsen for en lobbygruppe, mens hun var formand i EFSA, der har til opgave at vogte over fødevaresikkerheden i Europa.
Bánáti trådte på grund af beskyldningerne tilbage fra sin stilling i EFSA onsdag.
Venstres EU-parlamentariker Anne E. Jensen stemte for at godkende budgetterne for Miljø- og Lægemiddelagenturet, men kan på nuværende tidspunkt ikke stemme for EFSA-regnskabet.
- EFSA har været for langsomme til at reagere, men nu får de tid til at redegøre for deres sag og forhåbentligt tilbagevise de beskyldninger, de er blevet udsat for, siger Anne E. Jensen.
EU-Parlamentet vogter over EU's budget og har magt til at udsætte eller nægte betalinger til agenturerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde