Tre køretøjer beskudt i Malmø

Tre gange i løbet af to døgn er køretøjer blevet beskudt i Föreningsgatan i Malmø. Dog er ingen personer blevet ramt, oplyser svensk politi til nyhedsbureauet TT.

En bybus blev beskudt sent fredag aften i bydelen Holma, hvor den blev ramt af to skud, og to vinduer blev knust.

Tidligt lørdag aften blev en siderude på en personbil ramt på Föreningsgatan. Lige efter 03.30 søndag morgen knaldede det igen. En taxi med passagerer i bilen blev ramt. En siderude blev knust.

Alt tyder på, at gerningsmændene har brugt et luftgevær. Episoderne betragtes af politiet som hærværk og forsøg på vold.

/ritzau/

Skyderier mod biler er ikke forbeholdt København. På den anden side af Øresund i Malmø er der også blevet skudt flere gange mod køretøjer.

Offentliggjort Sidst opdateret