Mindst tre personer er blevet skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker i forbindelse med sammenstød med demonstranter i Irans hovedstad Teheran. Det oplyser den reformvenlige hjemmeside Jaras. To andre er blevet såret af skud, og der rapporteres om skud flere steder i hovedstaden.
Tusinder af demonstranter i Irans hovedstad Teheran er søndag gået på gaden og bliver mødt af sikkerhedsstyrker. I begyndelsen brugte sikkerhedsstyrker knipler og tåregas for at opløse demonstrationerne, men senere blev der skudt med skarpt.
Det er anden dag i træk, at der er uro i Iran.
Sikkerhedsstyrkerne rykkede ind, da demonstranterne samledes flere steder langs hovedgaden, oplyser øjenvidner ifølge reformvenlige hjemmesider.
Urolighederne kommer samtidig med den shiamuslimske religiøse højtidelighed Ashura, der netop kulminerer søndag. Demonstranterne er utilfredse med udfaldet af valget i juni, hvor Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt. Ifølge oppositionen og demonstranter var der tale om massiv valgsvindel.
Ifølge øjenvidner har de iranske sikkerhedsstyrker også brugt knipler mod demonstranterne. Andre fortalte om, at sikkerhedsstyrkerne på motorcykler jagtede demonstranter
Det er stadig ikke muligt at få begivenhederne bekræftet af uafhængige kilder. Udenlandsk presse har forbud imod at berette om, hvad der sker.
Den 27. december mindes shiamuslimerne Imam Hosseins død i det 7. århundrede. Hossein blev dræbt i en kamp, der markerer splittelsen mellem shiamuslimer og sunnimuslimer. Hossein var barnebarn af profeten Muhammed.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker