Tre ministre indgår aftale om danskledet Nato-hovedkvarter

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har torsdag formiddag underskrevet en samarbejdsaftale i Nato om et divisionshovedkvarter, som Danmark skal etablere og være med til at lede.

Aftalen er vigtig for de baltiske lande, fortæller forsvarsminister Jüri Luik fra Estland, hvor bekymringen over en mulig militær aggression fra Rusland er stor.

- Det er en meget positiv udvikling, som vi er meget glade for, siger Luik til Ritzau umiddelbart efter underskriften på den danske repræsentation i Natos hovedkvarter.

Han peger på, at Nato har manglet en kommandostruktur i regionen.

Den daglige ledelse af divisionshovedkvarteret bliver i Letland. Men en del kommer også til at være placeret i Danmark.

Formålet med divisionshovedkvarteret er afskrækkelse og tilstedeværelse i de baltiske lande Letland og Estland, der begge har grænse til Rusland. Litauen kommer også til at støtte hovedkvarteret med stabsofficerer.

Det er planen, at hovedkvarteret skal etableres over fire faser. Etableringsfasen er allerede i gang. Den blev indledt i 2019, og det er planen, at hovedkvarteret skal være fuldt operativt mellem 2023 og 2025.

Til den tid vil der være omkring 300 soldater tilknyttet. 50 danske soldater skal være i hovedbyen Adazi i Letland. 90 andre skal være i Danmark - Slagelse og Karup.

- Det er et dansk initiativ, og Danmark står for kommandoen og meget af denne divisions struktur. Danmark har den ledende rolle i dette projekt, siger Jüri Luik.

Hovedkvarteret er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) "væsentligt for tryghed og sikkerhed" i regionen. Hun fremhæver Ruslands aggressive fremfærd i nabolandet Ukraine fra 2014 som et eksempel.

- Vi kan se, at der er en trussel fra Rusland, og den skal vi være meget opmærksomme på.

- Vi så det i Ukraine, hvor det gik utrolig stærkt, og derfor skal vi selvfølgelig holde øjnene på bolden. Det er baggrunden for, at vi hjælper vores baltiske venner med at styrke dette hovedkvarter, siger Bramsen.

Der er foreløbig ingen planer for, at andre Nato-lande skal overtage ledelsen fra Danmark på et senere tidspunkt.