Tre Nato-soldater dræbt i Afghanistan

To bombeangreb har kostet tre Nato-soldater livet i det sydlige Afghanistan, oplyser Nato.

En af de dræbte er en amerikansk soldat, der døde torsdag. De to andre, hvis nationalitet ikke er oplyst, blev dræbt fredag.

I det urolige Sangin-distrikt i Helmand-provinsen er mindst 12 personer, der menes at være private sikkerhedsvagter, fundet dræbt efter voldsomme kampe mod Taliban.

Kampene brød ud mellem oprørsbevægelsen og sikkerhedsvagter, der arbejder for et byggeselskab, der er ved at anlægge veje i Sangin-distriktet.

De 12 døde blev bragt til lighuset i provinshovedstaden Lashkar Gah. En ansat ved byggeselskabet siger, at der var yderligere mindst 20 dræbte, men det kunne ikke umiddelbart bekræftes.

/ritzau/AFP

Tre Nato-soldater og mindst 12 afghanske sikkerhedsfolk meldes dræbt i en ny bølge af vold i det sydlige Afghanistan.

Offentliggjort Sidst opdateret