Tre nedslag i Charles' første år som konge

Offentliggjort Sidst opdateret

* Hans 96-årige mor døde den 8. september 2022. I det øjeblik blev han konge.

- Til min kære mor. Nu, da du begynder din sidste store rejse for at slutte dig til min kære, afdøde far, vil jeg blot sige én ting: tak, sagde han i en tv-tale.

* Traditionen tro holdt han som monark tale til nationen i julen den 25. december. Han talte fra Windsor-kirken, hvor hans forældre er begravet, og takkede folket for "den kærlighed og sympati", der blev udtrykt efter dronningens død. Han hyldede den "hjertelige solidaritet", der er i befolkningen i en tid, hvor der er brug for at hjælpe hinanden på grund af inflationskrisen.

Flere end 10,6 millioner briter fulgte talen. Det var rekordmange.

* Den 6. maj blev han kronet ved en ceremoni, der på lange stræk fulgte traditionerne for kroninger. Men arrangementet var afkortet i forhold til 1953, da hans mor blev kronet.

Ceremonien var tro mod de kristne traditioner, men den var flere steder også justeret for at vise, at Storbritannien er et mere forskelligartet samfund nu end i 1953.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.