Tre omkommet i Norge ved lavineulykke
Tre mænd i 30-års-alderen, der tirsdag blev ofre for en lavineulykke i det nordlige Norge, frygtes at være omkommet. Efter en omfattende redningsaktion er der kun fundet en hjelm og en scooter.
- Vi er gået over i en anden fase af redningsarbejdet, da vi formoder, at ingen af mændene har overlevet, siger politimester Ole Sæverud.
Ulykken skete tirsdag, hvor de tre mænd på snescootere begav sig ud på en længere strækning fra deres hytter i Senja sydvest for Tromsø.
I Nordnorge er lavinefaren stor mange steder, hvilket har besværliggjort redningsindsatsen. Eftersøgningen efter de savnede blev afbrudt sent tirsdag og genoptaget onsdag, efter at lavineeksperter havde været inde i området.
En luftambulance, en redningshelikopter og flere hold med sporhunde var sammen med grupper fra Forsvaret, Røde Kors, Norsk Folkehjælp, frivillige og politifolk inddraget i eftersøgningen.
De tre mænd var sammen med deres familier taget til området for at holde påske.
Søndag omkom en mand, der også var i 30'erne, efter at han blev ramt af et sneskred i Tromsø.
På Vikafjeldet i Sogn og Fjordane blev en tiårig dreng begravet af snemasser mandag. Han slap med lettere kvæstelser.
- Det er stærk vind kombineret med sne, som skaber de farlige forhold. Der bliver blæst løs sne ind på læsiderne. Det kan senere blive udløst til skred, siger Markus Landrø, som er vagtchef ved lavinevarslingstjenesten Varsom.no.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker