Et jordskælv, der blev målt til en styrke på 5,6, ramte onsdag aften det østlige Tyrkiet og fik omkring 20 bygninger til at styrte sammen, oplyser tyrkiske medier.
Foreløbige meldinger taler om tre omkomne, oplyser den statslige TRT-tv-station.
Skælvet ramte samme område, der i sidste måned blev ramt af et jordskælv, der kostede flere end 600 mennesker livet. Derfor skabte skælvet onsdag panikagtige scener i lokalbefolkningen.
Skælvet onsdag havde sit epicenter i Edremit-distriktet, omkring 15 kilometer fra den Van-provins, der blev udsat for voldsomme ødelæggelse i forbindelse med skælvet 23. oktober. Det oplyser Kandili-observatoriet i Istanbul.
Blandt de omkring 20 bygninger, der er styrtet sammen er et seks etager højt hotel i byen Van.
Redningshold og ambulancer er blevet sendt til hotellet, der hovedsageligt var beboet af journalister og Røde Halvmåne-folk.
- Det er for tidligt at sige om der er tale om et efterskælv eller et nyt jordskælv, siger professor Mustafa Erdik, leder af Kandili-observatoriet til NTV.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde