Tre personer er bragt på hospitalet efter skyderi i Sverige
Det seneste skudrab i Sverige fandt sted torsdag i sidste uge i Kristianstad. Teknikere fra politiet arbejder her på gerningsstedet. (Arkivfoto). Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
To personer blev ramt under skyderi i forstad til Stockholm, mens en tredje kom lettere til skade.
Tre personer er natten til onsdag bragt til hospitalet efter et skyderi i den sydlige del af af Stockholm.
Det oplyser politiet ifølge den svensk avis Expressen.
- Der er to skudskadede personer, siger Richard Tegnér, der er vagtchef ved politiet i Södertörn.
Den tredje person kom ifølge politiet lettere til skade. Ingen af de indlagte personer har pådraget sig livstruende skader.
Politiet har ikke foretaget anholdelser i forbindelse med hændelsen, som blev anmeldt omkring klokken 01:30.
Skyderiet fandt sted i forstaden Norsborg. Politiet har afspærret gerningsstedet og indledt tekniske undersøgelser.
- Vi er ude på pladsen nu med patruljer og teknikere. I øjeblikket har vi ingen mistænkte, siger Richard Tegnér til Expressen.
Dødbringende skyderier har plaget Sverige i efterhånden flere år. Frem til midten af november i år havde der været 32 skuddrab. Siden er yderligere en håndfuld personer blevet dræbt af skud.
For godt en uge afgik en yngre mand ved døden på et hospital i Uppsala som følge af en skudskade. Og torsdag aften i sidste uge blev en mand på 25 år dræbt af skud i byen Kristianstad i Skåne.
I 2018 blev 45 mennesker dræbt af skud i Sverige, mens tallet i 2017 var 43 ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Den svenske regering vedtog i oktober en række stramninger i et forsøg på nedbringe antallet af drab og bekæmpe bandekriminalitet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker