Tre problemlande udsætter global klimaaftale i Paris
Nicaragua, Tyrkiet og Ukraine stiller sig i vejen for, at de franske COP21-værter kan indlede seance.
Mindst tre lande blokerer lørdag aften for, at hele verden lørdag aften kan tage fat på slutspillet om en global klimaaftale i Paris.
Nicaragua, Tyrkiet og Ukraine har stillet sig i vejen for, at de franske COP21-værter kan indlede seancen og sikre den historiske aftale, siger en diplomatisk kilde fra mødet til Ritzau.
Mødet blev indkaldt af den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, til klokken 15.45, og det blev siden udsat til 17.30.
Klima-, miljø- og udenrigsministre fra hele verden gik til plenarsalen som planlagt klokken halv seks, men efter mere end halvanden time, er der endnu ikke sket noget. Mødet er ikke indledt.
Fra tidligere COP'er er især den latinamerikanske Alba-gruppe med venstreorienterede regeringer kendt for at obstruere. Det er Bolivia, Nicaragua, Venezuela, Ecuador og Cuba.
Det forlyder fra sidelokalerne på konferencen i Paris, at nogle af disse tidligere problemlande arbejder på at få Nicaragua med på aftalen.
Nicaragua har sagt, at det ikke vil støtte en aftale, fordi den ifølge landets regering vil føre til "børnedødelighed" og "fattigdom".
Der har hele dagen gået forlydender om, at Tyrkiet har stillet sig på bagbenene. Mens stort set alle verdens lande er del af koalitioner på FN-mødet, har Tyrkiet - helt usædvanligt - stået alene i forløbet.
Tyrkiet har indleveret nationale klimamål. Men de har været meget uambitiøse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde